Landbrugets fagforeninger har traditionelt en meget omfattende indflydelse på virksomhedsniveau, samt i socialforsikringens repræsentationsorganer. I nogle lande deltager de i udviklingen af arbejdsmarkedslovgivningen som ulønnede dommere eller domsmænd.
Det går mindre godt med den økonomiske medbestemmelse, især inden for området for den europæiske samarbejdsmodel. Her er det typisk centralorganisationerne, der overtager repræsentationen i samarbejdsudvalgene, men om dette altid er i de landbrugsbeskæftigedes interesse, er der delte meninger om. Indflydelse på den politiske afgørelsesproces er i hvert fald et vigtigt interesseområde for fagforeningerne, som dog har lagt mest vægt på social- og landbrugspolitik.
Sammenligninger mellem lande: Fagbevægelsens deltagelsesgrad
I Østrig er det et omfattende deltagelsessystem for arbejdsmarkedets partnere. Inden for landbruget er der også landarbejderkamre. Deltagelsen iht. EU-programmer varetages i reglen af paraplyorganisationen ÖGB. Regeringen spørger arbejdsmarkedets parter til råds ved lovforslag og temaer, der vedrører disse.
På virksomhedsniveau vælges fagforeningsrepræsentanter hvert fjerde år.
Organerne for social sikring ledes paritetisk af et forvaltningsorgan.
Der findes faglige fællesklubber. Fagforeningerne er repræsenteret i socialforsikringerne, paraplyorganisationen har muligheder for medindflydelse i arbejdsrettens retspraksis samt i det nationale agentur for uddannelse. Fagbevægelsen er en del af trepartssystemet.
UNIA er medlem af det schweiziske fagforeningsforbund (SGB). Det er integreret i tilsynskommissioner (ulykkesforsikring, politiske instanser osv.) og i platformen for et socialt bæredygtigt landbrug (hovedsageligt Vestschweiz). Andre fagforeninger (kun regionalt) er aktive i tilsynskommissioner osv. på kantonalt niveau og ligeledes i platformen for et socialt bæredygtigt landbrug.
I Cypern er der et trepartssystem. Arbejdsministeriet varetager rollen som mægler.
Inden for landbruget er der 560 faglige overenskomster.
I det tredelte paritetiske system på nationalt og regionalt niveau.
I Tyskland har der udviklet sig en omfattende deltagelseskultur, som accepteres af alle sider af samfundet. Imidlertid er der til stadighed, især fra liberale og konservative kredse, bestræbelser på at begrænse fagbevægelsens medbestemmelse i virksomhederne. Gennem de europæiske udviklingsprogrammer opnås der nye deltagelsesmuligheder, som også rækker ind på området for økonomisk medbestemmelse.
Den danske fagbevægelse spiller en stor rolle på arbejdsmarkedet og har traditionelt stor politisk vægt. I sygeforsikringen har fagbevægelsen kun rådgivende funktion.
Fagforeningerne har medbestemmelsesret ved erhvervsuddannelser på landsplan, og de er repræsenteret i trepartssystemet.
I virksomheder med færre end 50 ansatte kan der vælges "Delgados", i virksomheder med over 50 ansatte kan der vælges en "Comite des empresas". Ud over disse Comitees kan der i virksomheder med over 50 arbejdstagere vælges sikkerheds- og sundhedsrepræsentanter, som samtidig fungerer som fagforeningens repræsentanter på dette område.
Via et nationalt råd og flere regionale råd har fagforeningerne paritetisk som en af tre parter (1 fagforening, 1 arbejdsgiver og en repræsentant fra staten) indflydelse på og opsyn med forvaltningen.
Hvad angår den faglige uddannelse deltager fagforeningerne paritetisk som en af tre parter på nationalt og regionalt niveau i uddannelsesfonden FORCEM. Gennem FAA-kurser opkvalificeres 15.000 arbejdstagere hvert år, hovedsageligt gennem forbedring af deres it-kundskaber og gennem erhvervelse af traktorkørekort.
Fagforeningerne deltager i programmer som Leonardo eller i den landlige udvikling.
Fagforeningerne og arbejdsgivernes repræsentanter er lige stærkt repræsenteret overalt og har de samme rettigheder, som f.eks. i Spaniens økonomiske og sociale råd.
Den finske fagbevægelse er kraftigt involveret i den politiske medindflydelse. Især fremhæves det, at den kan bidrage med sin sagkundskab i ekspertgrupper for det socialpolitiske område.
På virksomhedsniveau er fagforeningerne repræsenteret i virksomhedsudvalg (valgte repræsentanter for de beskæftigede på virksomheden).
Gennem et paritetisk organ (FAFSEA) udøver fagbevægelsen indflydelse på uddannelsesområdet. I landbruget findes der på nationalt og regionalt niveau paritetisk besatte udvalg for sociale og kulturelle anliggender.
På statsligt niveau er der mulighed for deltagelse i Agriculture Wages Board. På virksomhedsniveau er der Shop Stewarts (kan sammenlignes med samarbejdsudvalg eller faglige fællesklubber). Inden for erhvervsuddannelserne er fagforeningerne medlem af den paritetiske uddannelsesfond og eksamenskommission (NPTC).
(Der foreligger ingen oplysninger.)
Hvis en virksomhed har over 100 beskæftigede, kræves der en kollektivaftale.
Der findes fagforeninger på virksomhedsniveau, der er kun meget ringe udvikling i den sociale dialog på trepartsniveau.
I virksomheder med mere end 50 ansatte skal der vælges et samarbejdsudvalg.
Med mere end 15, men færre end 51 ansatte, skal der vælges en virksomhedsrepræsentant. Til virksomhedsvalgene kan også fagforeningerne opstille kandidater.
I alle virksomheder, hvor der også er ansat fagforeningsmedlemmer, har man også en faglig fællesklub.
Via statsforbundet - indirekte - deltager vi i arbejdet i pensionskomiteen (Nyugdíjbiztosítási Ellenőrző Testület).
Der findes ikke nogen særskilt arbejdsløshedsforsikring. Arbejdsgiveren betaler 3 %, arbejdsgiveren 1,5 % af bruttolønnen til en såkaldt arbejdstagerkasse (Munkaerőpiaci Alap), som også financierer understøttelsessystemet til arbejdsløse. Via statsforbundet er vi indirekte engageret i forvaltningen af denne arbejdstagerkasse.
I handelsretten kan fagforeningerne lade sig repræsentere af domsmænd.
I Irland spiller Shop Stewards en vital rolle i forholdet mellem arbejdstagere og virksomheder. Shop Stewards er de valgte fagforeningsrepræsentanter på arbejdspladsen, de kvalificerer sig hertil i fagforeningernes uddannelsesorganer.
På grund af strukturen med små virksomheder er der ingen samarbejdsudvalg. Ved EU-programmerne kan fagbevægelse deltage, f.eks. i Leonardo-programmet. Et partnerskab iht. EU's korporative bestræbelser er der dog ikke.
Fagforeningerne er repræsenteret gennem tillidsmænd i de enkelte virksomheder (som ved faglige organisationer på virksomhedsniveau). Hvad socialforsikringen angår, er fagforeningerne repræsenteret i udvalg (udvalg for orientering og opsyn). Fagforeningerne har formandsposten i bestyrelsen i INAIL (ulykkesforsikring). Fagforeningerne har indflydelse på den faglige uddannelse via bilaterale udvalg. Der er ved lov oprettet en videreuddannelsesfond (ForAgri) fra december 2006. Arbejdsgiverne indbetaler 0,3 % af lønnen til denne fond. I de sidste 6-7 år har der eksisteret en yderligere fond til faglig videreuddannelse inden for landbruget (AgriForm).
Den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets tre parter er hjørnestenen i arbejdet. Der forhandles alle vigtige socialpolitiske spørgsmål. I dette forum er der 5 fagforeningsrepræsentanter, 5 arbejdsgiverrepræsentanter og 5 statslige repræsentanter.
Fagforeningerne er repræsenteret i virksomhederne i samarbejdsudvalg, blandede samarbejdsudvalg og administrative udvalg. På nationalt plan er fagforeningerne repræsenteret ved valgte medlemmer i socialforsikringsselskaberne, sygekasser, erhvervskamre osv.
En yderligere model i Luxembourg er den såkaldte ”tredelte paritetiske runde”, som udgøres af regering, arbejdsgiverrepræsentanter og fagforeninger.
Deltagelse i et trepartssystem er fastlagt ved lov. I alt har fagbevægelsen 7 pladser ved siden af arbejdsgivernes 7 og 7 repræsentanter for staten. På socialvæsensområdet er der to fagforeningsrepræsentanter i rådet. Fagbevægelsen informeres om regeringens aktuelle planer. Det aktuelle problem er ophævelsen af "Sukkerloven", som har store konsekvenser for antallet af arbejdspladser i landbruget og sukkerindustrien. Her høres fagbevægelsen og deltager i forhandlingerne om socialplanen.
I trepartssystemet.
Fagbevægelsen er inddraget i samarbejdsprocessen på området social sikring; inden for arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse kun på det forebyggende plan. „Stichting für Arbeit“ (Arbejdsstiftelsen) er en kammersystemlignende samarbejdsmodel.
I Norge er der et omfattende system til inddragelse af fagbevægelsen. I nogle virksomheder er fagforeningen repræsenteret i virksomhedens ledelse.
Fagbevægelsen er repræsenteret i parlamentet og i trepartsorganet. I organerne ZUS og KRUS, som rådgiver hos ministeren for landbrug og udvikling af landområder, i beskæftigelsesudvalg i kredsene og i voivodskaberne.
Fagforeningen vurderer retshandelsprojekter vedrørende landbrug og arbejdstagere.
Der vælges kun repræsentanter til varetagelse af arbejdsmiljø- og sundhedsbeskyttelsesrelaterede opgaver i virksomheder med over 50 ansatte. Der findes dog ikke sådanne virksomheder inden for landbruget. I arbejdsmarkedslovgivningen er der ikke mulighed for retsbistand for fagforeningsrepræsentanter. Inden for uddannelsessektoren understøttes der kun projekter. Inden for rammerne af EU-samarbejdet har fagforeningen kontakter via fagforeningernes paraplyorganisation.
Inden for den sociale dialog er fagforeningerne involveret på ministerielt niveau på områderne landbrug, økonomi og socialforsorg, samt på områderne syge- og ulykkesforsikring og uddannelse.
I Sverige er der en omfattende deltagelsesret for fagbevægelsen. I socialforsikringen er fagbevægelsen repræsenteret i ledelsen. Inden for arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse er der særlige komiteer, hvori fagbevægelsen er repræsenteret.
I virksomhederne er fagforeningerne repræsenteret i samarbejdsudvalg, hos socialforsikringsgiverne i paritetiske udvalg. Økonomisk medbestemmelse er ikke særlig udbredt. Politisk medbestemmelse er godt sikret. I parlamentets 2. kammer sidder der repræsentanter for alle sider af samfundet, således også fagforeningerne. Dette 2. kammer skal tage stilling til alt, hvad der vedrører de forskellige love og har indflydelse på selve lovgivningsprocessen. Landbrugets fagforening KZI er repræsenteret af centralorganisationen.
Faglige fællesklubber, arbejdstagerudvalg eller tillidsmand; trepartssystem.
Der findes faglige fællesklubber, men ingen folk, der varetager arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse i de enkelte virksomheder. De tyrkiske fagforeninger har mulighed for medindflydelse i de sociale sikringssystemer og i uddannelsessystemet. Gennem deres udtalelser udøver de indflydelse på politiske beslutninger.