støttet med midler fra Den Europæiske Union
Løn og arbejdsomkostninger
Lønforskellene i Europa er meget store. De strækker sig fra lønninger på én euro til over 14 euro i Danmark. Der er ligeledes store forskelle i bidragene til socialforsikring. Det afhænger af finansieringssystemet i det enkelte land. I de mellemeuropæiske lande ligger arbejdstagerbidragene under 10 %, mens arbejdsgiverbidragene ligger et godt stykke over 20 %, nogle steder endda over 30 %.
Mens overenskomstforhandlingerne i de “gamle“ EU-lande (EU 15) finder sted mellem forbundene, indgås aftalerne i de nye medlemslande stadigvæk på virksomhedsniveau. Landsdækkende kollektive forhandlinger er først noget der lige er ved at slå igennem i disse lande, f.eks. i Tjekkiet og Slovenien. I andre lande som Polen, de baltiske lande etc. vedtages størstedelen af reglerne i de enkelte virksomheder.
De aftaler, der indgås omfatter over 50 % til 100 % af arbejdstagerne uafhængigt af om de eller arbejdsgiveren er medlem af forbund. I enkelte lande har de indgåede kollektive aftaler karakter af at være alment gyldige for hele branchen (Østrig), i enkelte lande gøres de endda ved hjælp af forordninger til lovbestemt standard (Holland).
I de mellemeuropæiske lande, hvor størstedelen af forhandlingerne finder sted på virksomhedsniveau, er det som hovedregel kun de ansatte på den pågældende virksomhed, der får den aftalte løn. I de andre tilfælde er det de regler, der er aftalt i den individuelle kontrakt eller de lovbestemte minimumstandarder, der gælder.
Situationen i international sammenligning:
Sammenligninger mellem lande: Løn og arbejdsomkostninger
Situationen i de enkelte europæiske lande:
AT: Østrig
I Østrigs landbrugssektor indgås kollektive overenskomster (skovbrug, gartneri og landbrug) på forbunds- og delstatsniveau mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Det er ligeledes muligt at indgå overenskomstaftaler på virksomhedsniveau. Løbetiden for disse overenskomster er normalt et år.
Arbejdsgiverløn: 6,85 €/h (17,2 % socialforsikringsbidrag af arbejdstagerens løn; 20,6 % socialforsikringsbidrag for arbejdsgiveren)
Fra arbejdstagerens løn trækkes der ud over disse socialforsikringsbidrag yderligere 0,75 % til landarbejderkammeret og fra arbejdsgiverne yderligere 1,53 % til den såkaldte medarbejderomsorg.
Den skattepligtige del af lønnen andrager 24,18 % af arbejdstagerens bruttoløn.
For den samlede republik gælder landarbejderloven som principiel lov, som i den nye lovgivning om foranstaltning heraf underinddeles i ni forskellige love om landarbejde; denne indeholder flere særbestemmelser. Den kollektive overenskomstsret gælder for alle arbejdsgivere i en branche, og dermed gælder overenskomstaftalerne også for alle arbejdstagere. Overenskomstaftalerne opfyldes til punkt og prikke. (Der indgås overenskomster på både føderalt og delstatsniveau).
Der udbetales julepenge og feriepenge i form af en ekstra månedsløn.
BE: Belgien
Kollektive overenskomster aftales gennem forhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationerne. I landbrugssektoren er der 10 kollektivaftaler på landsplan. Den kollektive overenskomst bekræftes gennem en kongelig forordning. I Belgien organiserer fagforeningerne ACV, ABVV og ACCVB beskæftigede i landbruget.
Lønoverenskomsterne gælder for alle arbejdstagere og arbejdsgivere.
Timelønnen er 9,93 €, arbejdstageren betaler 15,3 % og arbejdsgiveren 55,0 % af lønnen i socialforsikringsbidrag.
Ud af lønnen trækkes 22 % i skat.
Ved årets slutning udbetales en bonus på 6 % af bruttolønnen.
Alle arbejdstagere og arbejdsgivere er bundet af lønoverenskomsten.
BG: Bulgarien
Bruttolønnen for de beskæftigede er 0,69 €. Arbejdstagernes bidrag til socialforsikringen er på 35 %, mens arbejdsgiverne betaler 65 % af lønnen i socialforsikringsbidrag.
Mindstelønnen er 90 € om måneden, idet 50 % af de beskæftigede får mindstelønnen.
I 125 virksomheder er der kollektive overenskomster, 5.000 beskæftigede får den løn, der er aftalt i den respektive kollektive overenskomst.
CH: Schweiz
I Schweiz er der ikke nogen fælles ramme for landbruget, da dette ikke er underlagt arbejdsloven. Hver kanton har sine egne ordninger, som varierer stærkt. Lønningerne kan også variere stærkt inden for kantonerne. Der findes en aftale om retningslinjer for lønnen for familieeksterne arbejdstagere i det schweiziske landbrug, som er indgået mellem det schweiziske landmandsforbund og den schweiziske arbejdssammenslutning af faglige organisationer for arbejdstagere i landbruget. Disse retningslinjer er imidlertid ikke bindende! Underbetaling kan finde sted og gør det også. Ifølge retningslinjerne får arbejdstagere, der udfører selvstændigt arbejde og har under 5 års erhvervserfaring, mellem 3.400 og 4.150 CHF (ca. 2.056 - 2.510 €). Mindstelønnen for arbejdstagere fra de nye EU-lande er 3.020 CHF. Vi har lagt 3.400 CHF ved en 55 timers uge til grund for den tabellariske sammenligning. Det svarer til en timeløn på 14,23 CHF (8,61 €).
Arbejdstagerne betaler ca. 15 % af deres løn i socialbidrag (statslig aldersdomspension/invalideforsikring/arbejdsløshed/ulykker/sygekasse/sygedagpenge osv.) samt 1-10 % afhængigt af alder til privat alderdomspension (pligt).
For logi skal de betale 345.- CHF/måned (209 €) og for forplejning 645.- CHF/måned (390 €).
Som socialforsikringsbidrag for de beskæftigede skal arbejdsgiverne betale ca. 16 % + 1-10 % afhængigt af alder til den private alderdomspension (pligt).
Indkomstskatten afhænger af indkomstens størrelse, civilstand (gift eller ikke gift) og antal børn (fra 0 % til 15 %). Skatteprocenterne varierer fra kanton til kanton.
CY: Cypern
Lønnen i Cyperns landbrugssektor er på 4,20 €. Deraf betaler arbejdstageren 12,5 % til det sociale system, yderligere 12,5 % kommer fra arbejdsgiveren. Arbejdsgiveren betaler 0,5 % til en uddannelsesfond til kvalificering af de beskæftigede.
Beskæftigelsen af arbejdere fra tredjelande aftales gennem en mellemstatslig ordning. Arbejderne fra tredjelande får en lavere løn.
CZ: Tjekkiet
Fagforeningen OSPZV-ASO indgår overenskomstaftaler inden for landbrugssektoren.
Der er to sektoroverenskomstaftaler, en med forbundet af de tidligere statsgodser og en med forbundet af kooperativer. Aftalerne er identiske, da arbejdsgiverforbundene afstemmer dem. Derudover er der 320 aftaler på virksomhedsniveau.
Hvis flere fagforeninger er aktive i en virksomhed, skal disse fagforeninger indgå aftaler vedrørende overenskomstforhandlingerne.
I de kollektive brancheoverenskomster er overenskomsterne inddelt i 12 niveauer med tids- og månedsoverenskomstaftalerne som minimumstandard. Lønnen på 1. niveau svarer til den mindsteløn (49 CZK og 8.000 CZK), som loven foreskriver. Lønnen på det højeste niveau, dvs. 12, er lidt højere end gennemsnitslønnen i det tjekkiske samfund (21.300 CZK).
Gennemsnitslønnen inden for landbruget ligger på 17.109 CZK.
Ud over lønoverenskomsterne reguleres her også diverse løntillæg ved overtid, på helligdage (100 %), under særligt vanskelige arbejdsbetingelser (10 %), ved natarbejde (50 %), ved arbejde om lørdagen og søndagen (50 %) og ved delt skifteholdsarbejde.
I de kollektive overenskomstaftaler for virksomhederne er der mulighed for at aftale ekstratillæg og yderligere ydelser (madordning, ekstra pension). Ofte tilgodeses medarbejdernes sociale behov via en social fond. Branchens overenskomstaftale er minimumstandard.
For virksomheder, der ikke er organiseret i forbund, skal der indgås særlige kollektive overenskomster. I de små virksomheder er fagbevægelsen kun dårligt repræsenteret.
I alt er 50 % af de beskæftigede omfattet af de kollektive overenskomster. 40 % af de beskæftigede får mindstelønnen.
Af arbejdstagerlønnen betales 8 % socialforsikringsbidrag (heraf 6,5 % til pensionsforsikring, 1,1 % sygesikring og 0,4 % til statslig beskæftigelsespolitik) og yderligere 4,5 % til sundhedsforsikringen.
Arbejdsgiveren betaler følgende af lønnen:
26 % socialforsikring (heraf 21,5 % pensionsforsikring, 3,3 % sygeforsikring og 1,2 % til beskæftigelsespolitik) og 9 % til sundhedsforsikringen.
Indkomstskatten er som minimum 15 %.
50 % af de beskæftigede er omfattet af en kollektiv overenskomst.
DE: Tyksland
I Tyskland forhandler arbejdsmarkedets parter suverænt kollektivaftaler. I landbruget, gartneriområdet og det private skovbrug er der samlede kollektivaftaler. De opnås gennem forhandlinger på regionalt plan. Inden for landbruget forhandler man sig før de regionale forhandlinger gennem en kollektivforhandling på medlemsdelstatsniveau frem til en forbundsanbefaling, som derefter implementeres i regionerne. Inden for landbruget er forbundsanbefalingen den vejledende kollektive overenskomst, og inden for gartneriområdet orienterer IG BAU sig efter forhandlingsresultatet i delstaten Nordrhein-Westfalen. Tabellen viser den kalkulerede gennemsnitsløn inden for landbruget.
De seneste års udvikling inden for landbruget har været præget af en økonomisk tilbagegang. Forhandlingsresultatet gav kun en årlig lønstigning på ca. 1,6 % (1.5.2002 til 31.12.2007). IG BAU er især bekymrede for de lavtlønsgrupperne, hvortil også sæsonarbejderne hører. Her er der regionale lønsforskelle f.eks. i landbruget: 4,46 €/h i Sachsen op til 6,39 €/h i Mecklenburg-Vorpommern.
Ud af lønnen skal der, afhængigt af civilstand og antal børn, betales ca. 10 % indkomstskat.
For sæsonbeskæftigede fra Polen har virksomhederne siden 2005 skullet betale socialforsikringsbidrag til den polske socialforsikring (ca. 40 % af lønnen).
IG BAU regner med, at 40-50 % af virksomhederne overholder overenskomsterne og at ca. 60.000 beskæftigede (i landbruget) aflønnes overenskomstmæssigt. I virksomhederne med overenskomstpligt (medlemmer af arbejdsgiverforeninger) overholdes de kollektive overenskomster i langt overvejende grad.
DK: Danmark
I Danmark forhandles der mellem arbejdsgiverforeningen og fagforeningerne en kollektiv overenskomst for branchen gældende for hele landet (en kollektiv overenskomst for landbruget, en kollektiv overenskomst for gartneriområdet). Timelønnen ligger over EU-gennemsnittet, men lønfradragene til staten er meget høje (afhængigt af indkomsten) . Bidragene til staten financierer de sociale sikringssystemer. Beskatningen af lønnen kan udgøre mellem 8 % (laveste sats) og 63 % (højeste sats).
En tredjedel af virksomhederne (de større) overholder overenskomstaftalerne. I alt er 20.000 beskæftigede omfattet af de kollektive overenskomster. En tredjedel af virksomhederne beskæftiger ingen lønmodtagere, en tredjedel er små landbrug, og en tredjedel har mere end 10 ansatte. I de sidstnævnte virksomheder er fagbevægelsen stærk. I Danmark er der kun en overenskomst for branchen landbrug.
Udenlandske sæsonarbejdere skal aflønnes efter de samme betingelser som danske kolleger.
Arbejdsgiveren indbetaler 6,75 % af bruttolønnen til Feriefonden samt 1 € til Uddannelsesfondene. Disse financierer videreuddannelsesforanstaltninger inklusive påkrævede lønkompensationer.
EE: Estland
Med loven fra 1992 er det bestemt, at der kun kan indgås kollektive aftaler i virksomheder, der har godkendte/registrerede selskabsvedtægter.
Lønaftaler mellem organisationerne (fagforening og arbejdsgiverorganisation) skal godkendes på den enkelte virksomhed. Arbejdsgivere er velorganiserede i Estland, men forhandler ikke lønaftaler.
Lønnen i landbruget skønnes at ligge på 2.000 EEK, hvilket svarer til 1,59 €.
Fra arbejdstagerens løn trækkes 8,33 % i socialforsikringsbidrag, arbejdsgiveren betaler 33,5 % af lønnen til arbejdsløshedskassen (20 % alderssikring, 13 % sygeforsikring, 0,5 % arbejdsløshedsforsikring).
Skatten på løn er 23 %.
ES: Spanien
I Spanien indgås der overenskomstaftaler på regionalt og lokalt niveau.
Den månedlige indkomst andrager 700 €, årsindkomsten 8.400 €.
11 % af arbejdstagerens løn indbetales til arbejdsløshedskasserne til finansiering af arbejdsløshedsforsikring, uddannelse og insolvenssikring.
Arbejdsgiveren betaler 15,5 % til socialforsikringen af lønnen. Lønnen beskattes med mindst 2 %. Ved landarbejderne er den statsligt regulerede mindsteløn reallønnen.
De vedtagne overenskomstaftaler har generel gyldighed, og dermed får 100 % af de beskæftigede disse lønninger.
FI: Finland
Kollektive overenskomster indgås nationalt for brancherne. Inden for landbruget er der 5 kollektive overenskomster.
Lønnen ligger på 1.200 til 1.600 € om måneden, gennemsnittet inden for landbruget er 1.260 €. I socialforsikringsbidrag betaler arbejdstageren 8 % og arbejdsgiveren 35 % af lønnen. Afhængigt af indkomsten betales der 15 til 30 % i skat af lønnen.
I nogle overenskomster er der særlige regler for sæsonarbejdere.
Størstedelen af arbejdsgiverne (85 %) overholder de indgåede overenskomster. En arbejdstager, der er beskæftiget i en given branche, har krav på tariflønnen, og 100 % af arbejdstagerne er således omfattet af lønoverenskomsten.
FR: Frankrig
I Frankrig er der 25 kollektive overenskomster på nationalt niveau, 76 på regionalt niveau og 161 på lokalt niveau/virksomhedsniveau.
Lønnen inden for landbruget er som minimum 8,27 € i timen. Heraf betaler arbejdstageren 25,5 % af lønnen og arbejdsgiveren 43,15 % af lønnen til social sikkerhed og yderligere pension. Indkomstskatten er som minimum 15 %.
Flertallet af arbejderne inden for landbruget får den lovbestemte mindsteløn. Sæsonarbejdere kan modtage yderligere ydelser, op til 1½ gange mindstelønnen.
Alle arbejdstagere er omfattet af overenskomstaftalen (98 %), kun 2 % (ansatte med lederansvar) har individuelle aftaler.
GB: Det Forenede Kongerige
I Storbritannien forhandles og afgøres mindsteløn og arbejdsbetingelser årligt inden for rammerne af Agriculture Wages Board (AWB). AWB består af otte medlemmer af TGWU (fagforening), otte arbejdsgiverrepræsentanter og fem uafhængige medlemmer, som udpeges af regeringen. Der findes tre AWB’er: for England og Wales, for Skotland og for Nordirland.
Gennemsnitslønnen i landbrugssektoren er 8,60 €, arbejdstagerne betaler 11,5 % af lønnen i socialforsikringsbidrag, arbejdsgiverne betaler 12,80 % af lønnen i socialbidrag.
Bundskatten på løn er 10 %, mellemste trin beskattes med 22 %, og højeste trin beskattes med 44 %. De forskellige trin relaterer sig til, hvor meget man har tjent.
GR: Grækenland
Lønnen i landbrugssektoren er 3,80 € i timen. Arbejdstagerne betaler 16,6 % og arbejdsgiverne 10 % af lønnen i socialforsikringsbidrag.
Skatten på løn afhænger af indkomst og familiemæssige forhold.
HR: Kroatien
Lønninger forhandles på virksomhedsniveau. Den gennemsnitlige løn i landbruget er 2,82 € i timen.
Arbejdstagerne betaler socialforsikringsbidrag på 19,5 %, til den statslige pensionskasse (14,5 %) og til en personlig konto hos pensionskassen (5 %) til individuel sikring.
Arbejdsgiverne betaler 17,5 % af lønnen i socialforsikring for arbejdstagerne: Bidrag til sygeforsikring (15 %), arbejdsløshedsforsikring (1,7 %) og arbejdsulykkesforsikring (0,5 %).
HU: Ungarn
Sammenlignet med andre brancher i Ungarn hører lønningerne inden for landbruget til de laveste. I 2006 var bruttolønningerne HUF 111.978 = 458 € pr. måned, hvilket svarer til 65 % af gennemsnittet og nettolønningerne HUF 82.110 = 336 € pr. måned, hvilket svarer til 74 % af gennemsnittet. Desuden skal hos os også betragte den såkaldte lønkurve, dvs. den negative udvikling i den regionale arbejdsløshed og det regionale lønniveau.
Fradrag i lønnen - Arbejdstagere:
- - Pensionsbidrag: 8,5 %
- - Socialforsikring: 7,0 %
- - Arbejdstagerbidrag: 1,5 %
- - Indkomstskat pr. år op til HUF 1.700.000,-/142 HUF mdl. 18,00 %; derudover 36,0 %
Arbejdsgivere:
- - Pensionsbidrag: 21,0 %
- - Socialforsikring: 8,0 %
- - Sygekasse: HUF 1.950,- pr. måned pr. person
- - Uddannelsesbidrag: 1,5 %
- - Arbejdsgiverbidrag: 3,0 %
Hos ca. 20 % af landbrugsselskaberne eksisterer der en overenskomstaftale. Dette omfatter ca. 50.000 personer, hvilket når man ser på antallet af beskæftigede svarer til en dækningsgrad på ca. 50 %.
IE: Irland
Timelønnen er 8,50 €, arbejdstagerne betaler 12 % af lønnen i socialforsikringsbidrag, arbejdsgiverne 0 %.
Der findes to skattesatser, som opkræves afhængigt af skatteyderens personlige situation. Gifte betaler 20 %, ugifte 42 %.
IS: Island
Der er en landsdækkende brancheoverenskomst. Timelønnen er 7,00 €. Alle kollektive overenskomster er alment gældende ! Socialforsikringsandelen er 13,0 %. Heraf indbetales 1,0 % til arbejds- og sikkerhedsfonden, og til pensionsfondene indbetaler arbejdstagerne 4,0 % af lønnen og arbejdsgiverne 8,0 %.
Indkomstskatteprocenten ligger på 30-32 % af bruttolønnen.
IT: Italien
I italiensk landbrug blev der i 1995 indført en ny struktur i de kollektive overenskomster. Der er nu 8 nationale overenskomstaftaler for enkelte brancher (f.eks. gartneribranchen), 15 regionale overenskomster og 100 aftaler på regionalt niveau (provinser). Fagforeningerne (FLAI-CGIL, FAI-CISL, UILA-UIL) forhandler i fællesskab med arbejdsgiverorganisationerne. På nationalt niveau fastsættes den indholdsmæssige ramme og minimumstandarderne. (national kollektiv overenskomst for arbejde – CCNL). På regionalt niveau (provinser) kan der indgås bedre overenskomster. Der findes også virksomheder med egne overenskomster. Hvis flere fagforeninger er repræsenteret i en virksomhed, skal disse fagforeninger nå til enighed om krav og overenskomster.
I den nationale overenskomstaftale skelnes der mellem tre grupper af arbejdstagere (normale, kvalificerede og specialiserede arbejdstagere). Dette kan udspecificeres yderligere på regionalt niveau.
Den gennemsnitlige løn er: 7,34 € i timen.
Arbejdstagerbidrag
- - Pensionsforsikring: 8,54 %
Arbejdsgiverbidrag
- - Pensionsforsikring: 26,2 %
- - Sygeforsikring: 0,683 %
- - Ulykkesforsikring: 13,24 %
- - Arbejdsløshedsforsikring: 2,41 %
- - Integrationskasse: 1,50 %
- - Garantifonde: 0,20 %
- I alt: 43,23 %
På områder med problemer modtager arbejdsgiverne løntilskud. De får godtgjort 32 % af lønnen.
Indkomstskat: procentvist, efter indkomstens størrelse, ca. 27 %.
De kollektive overenskomster overholdes 100 %.
LT: Litaun
I Litauen kan der på alle områder indgås kollektivaftaler mellem fagforeningerne, arbejdsgiverforbundene og virksomhederne. Samlingen af arbejdsretlige regler udgør lovgrundlaget for, hvem der må indgå aftaler med hvem. Centralorganisationerne - brancheforbundene - indgår kollektive overenskomster med arbejdsgiverne. I landbruget er der en overenskomst på landsniveau. Arbejdsgiverne sørger dog ikke for, at den overholdes.
Den gennemsnitlige månedsløn i landbruget er 800 LIT (ca. 230 €), hvilket svarer til 3,57 LIT/1,03 € pr. time. Den gennemsnitlige månedsløn på arbejdsmarkedet er 1.600 LIT.
Arbejdstagernes bidrag til socialforsikringen er 3 % (deraf de 80 % til pensionsforsikringen). Arbejdsgiverens socialforsikringsbidrag er 31 %. En del af lønnen er skattefri, og af den resterende del betales der 27 % i indkomstskat. Størrelsen af det skattefrie beløb afhænger af lønnens størrelse, antallet af børn samt civilstand. Der betales kun løn for udført arbejde. Arbejdsfri tid, som f.eks. ved dårligt vejr eller lovfastlagte fridage, betales ikke.
17 % af arbejdstagerne er omfattet af overenskomsterne.
LU: Luxembourg
De beskæftigede, som er omfattet af kollektive aftale, får i gennemsnit en bruttoløn på 12,40 € i timen.
Socialforsikringsbidragene for arbejdstagere fordeler sig på følgende måde: Arbejdere betaler 14,45 % og funktionærer 12,25 % af lønnen og arbejdsgiverne betaler for arbejdere 14,45 % og for funktionærer 12,25 % af lønnen til socialforsikringen.
De procentsatser, der af arbejdsgiveren tages i bidrag til ulykkesforsikring, er forskellige. Satserne afgøres af antallet af ulykker.
Der findes ingen fast procentsats for indkomstskat. Indkomstskatten beregnes ud fra civilstand samt indkomstens størrelse. Eksempel: En enlig med en høj indkomst betaler ca. 12 % i skat. En gift medarbejder med to børn betaler næsten ingenting i skat.
I Luxembourg har man et indeks, som alle lønninger med faste mellemrum stiger i forhold til (generelt 2,5 %).
Sæsonarbejdere samt ”vandrearbejdere” er omfattet af den Luxembourgske Arbejdsretslovgivning samt de eksisterende kollektive aftaler i virksomhederne.
Der er så vidt vides ingen virksomheder, der ikke holder sig til den kollektive aftale. 1980 medarbejdere ud af i alt 3641 inden for sektoren er omfattet af kollektive aftaler.
LV: Letland
I Letland indgår de faglige organisationer på virksomhedsniveau kollektive overenskomster med landbrugets arbejdsgivere. Selv om der findes et lovgrundlag for det, indgås der kun få overenskomster. Hvert år udarbejdes der et resumé af de indgåede aftaler. Der er også mulighed for aftaler på landsniveau og regionalt niveau. På nationalt niveau skal mindst 60 % af virksomhederne være villige til det. Det er de dog ikke.
Over to tredjedele af arbejdstagerne i landbruget arbejder for lovens mindsteløn, som er 170 €. Af arbejdstagerens løn trækkes der 9 %, og arbejdsgiverne skal betale 24,09 % af lønnen i socialforsikringsbidrag for arbejdstageren. Indkomstskatten er 25 %. 70 € beskattes ikke.
MT: Malta
Timelønnen er inden for landbruget 3,47 €, arbejdstagerens socialbidrag er 10 % og arbejdsgiveren betaler 10 %.
Indkomstskatten ligger på 15-35 % afhængigt af indkomstens størrelse.
NL: Nederlandene
Der indgås landsdækkende overenskomster, fortrinsvis for områderne landbrug og dyrehold, drivhusgartneri, frilandsgartneri og lønarbejde i landbruget samt ca. 30 mindre overenskomster.
Sæsonarbejdere aflønnes det første år med 9,23 €, andet år med 9,60 €. Løst ansatte aflønnes med lovens mindsteløn, første år 1.300 € og andet år 1,017 % mere. Unge, elever og studerende over 22 år aflønnes med lovens mindsteløn, mindre, hvis de er under 22. 15-årige f.eks. med 60 % af mindstelønnen og 21-årige med 90 % af mindstelønnen (niveauinddelt efter alder).
80 % af virksomhederne overholder overenskomsterne og 50 % af arbejdstagerne er omfattet af overenskomster.
NO: Norge
Mindstelønnen i landbruget er 13,00 € i timen, men det betales der ikke altid. Til social sikring betaler arbejdstagerne 0,0 % og arbejdsgiverne 16,0 %. Indkomstskatten ligger på 13,0 % (plus 1,0 % for den grønne sektor).
PL: Polen
Inden for landbruget er der indtil nu ikke truffet kollektivaftaler for hele landet. I 47 % af de landlige virksomheder er der indgået virksomhedsinterne lønaftaler, i 33 % er der lønordninger (gælder virksomheder med over 20 arbejdstagere). I de resterende virksomheder forhandles lønnen mellem arbejdsgivere og arbejdstagere i en arbejdskontrakt.
Lønnen i landbruget ligger mellem 243,65 € og 643,87 € om måneden.
Den lovbestemte mindsteløn er 243,65 € (936,00 PLN).
Omkring 30 % af arbejdstagerne, overvejende i små landbrugsvirksomheder, får den lovbestemte mindsteløn.
Socialforsikring
Arbejdsgiveren er forpligtet til at forsikre alle arbejdstagere i den statslige socialforsikring (ZUS), som er underordnet ministeriet for arbejde og socialpolitik. Arbejdsgiveren er forpligtet til hver måned at trække et beløb fra arbejdstagernes løn og oven i det betale et bidrag for hver beskæftigede som følger:
Bidrag fra arbejdstagernes løn
- - Alderdomspension: 9,76 %
- - Pensionsforsikring: 6,5 %
- - Sygekasse: 2,45 %
- - Sundhedsforsikring: 9,00 %
- I alt: 22,44 %
Arbejdsgiverens bidrag for hver beskæftigede
- - Arbejdsfonde: 1,18 %
- - Alderdomspension: 9,76 %
- - Pensionsforsikring: 6,50 %
- - Ulykkesforsikring: 2,45 %
- I alt: 19,99 %
Den laveste indkomstskat er 19 %. Ved højere lønninger er den 30 - 40 %.
Ved hver skattesats reduceres skatteprocenten med 7,75 % på grund af betalte bidrag til sundhedsforsikringen.
PT: Portugal
Der er en kollektiv overenskomst for landbruget, som er offentliggjort i Boletin do Trabalho e Emprego af ministeriet og dermed kan betegnes som værende generelt gældende for regionerne. I henhold til denne modtager en traktorist f.eks. 455,00 € om måneden, hvilket i løbet af det første år kan stige med 110,60 € til op til 565,60 € (7,90 € x 14 = 110,60). Det svarer til en timeløn på hhv. 2,59 € og 3,21 €. I andet år kan lønnen stige med yderligere 110,60 € (2 x 7,90 x 14 = 221,20 €). Mindstelønnen er 390,00 €, hvilket svarer til 2,22 € i timen. Når der indbetales socialforsikringsbidrag, betaler arbejdstageren 11,0 % og arbejdsgiveren 23,0 % af lønnen. Indkomstskatten er 7 %.
RO: Rumænien
Gennemsnitslønnen inden for landbruget ligger på 128.000 lei pr. måned, hvilket svarer til en timeløn på 2,15 €.
De beskæftigede betaler 9,5 % af lønnen i socialforsikring,
arbejdsgiverne betaler 19,75 % af lønnen, samt 17,75 % i ekstra bidrag.
Indkomstskatten er 16 %.
75 % af virksomhederne betaler løn i overensstemmelse med overenskomsterne, 75.000 beskæftigede får den aftalte løn.
SE: Sverige
Lønnen i svensk landbrug er 1.300 - 2.300 € om måneden. Til social sikring trækkes der 2-3 % af lønnen for lønmodtagerne. Arbejdsgiverne skal betale 35 % for lønmodtageren. Indkomstskatten er 35 %.
8 % af de beskæftigede får den overenskomstmæssige mindsteløn (1.300 €/14.600 SEK).
Alle virksomheder er medlem af det svenske arbejdsgiverforbund. Fagforeningsmedlemmer får den overenskomstmæssige løn og 60 % af virksomhederne er omfattet af en overenskomst. Hvis en virksomhed er omfattet af en overenskomst, betales der også overenskomstmæssig løn. 90 % af alle lønmodtagere er omfattet af en overenskomst. Mht. overholdelsen af de kollektive overenskomster har man fortrinsvis problemer med stutterier og rideskoler.
SI: Slovenien
Der findes kollektive aftaler inden for de forskellige sektorer, herunder én for landbruget. Timelønnen er 4,84 €. Arbejdstageren betaler 22,1 % og arbejdsgiveren 16,1 % af lønnen i socialforsikringsbidrag.
Der findes flere former for ekstraydelser, f.eks. 460,00 € efter 10 års ansættelse, 689,00 € efter 20 år, 919,00 € efter 30 år eller 2.754,00 €, når man går på pension.
Derudover gives der 605,00 € i ekstra feriepenge samt en 13. månedsløn i form af udbyttedeling. Sidstnævnte fastsættes i virksomhedsaftaler med genforhandling hvert år.
Indkomstskatten er op til 688,00 € = 0 %; op til 1669,00 € = 2,3 %; op til 3129,00 € = 4,7 % og over 3129,00 € = 8,9 %.
Den kollektive aftale gælder for alle virksomheder inden for landbruget, 30-40 % af virksomhederne har derudover overenskomster, der gælder for den enkelte virksomhed og giver ydelser, der er endnu bedre (først og fremmest hvad angår lønnen). Ud af 3708 beskæftigede er kun 151 ikke omfattet af den kollektive aftale, og disse aflønnes med den lovbestemte mindsteløn. Ledelsen forhandler sig til særlige aftaler.
SK: Slovakiet
Aflønningen sker iht. en overenskomstaftale eller en ansættelseskontrakt. Inden for landbruget har man en landsdækkende overenskomstaftale. I 165 virksomheder indgår fagforeningen kollektive aftaler. Den landsdækkende overenskomst kan indeholde en aftale om størrelsen på mindstelønnen.
Lønnen inden for landbruget er i gennemsnit 2,46 €, arbejdstagerne betaler 13,4 % af lønnen i socialforsikringsbidrag. Øvrige arbejdstagerbidrag: 0,6-1 %. Arbejdsgiveren betaler 35,2 % af lønnen i socialforsikringsbidrag for arbejdstageren. Indkomstskatten ligger på 19,0 %.
Overenskomstaftalerne overholdes i 67 % af virksomhederne, 63 % af arbejdstagerne er omfattet af aftalerne.
TR: Tyrkiet
Den overvejende del af de beskæftigede får mindstelønnen. De højere kvalificerede beskæftigede får løn iht. en individuel aftale Som arbejdstagerbidrag betales 14 % til socialforsikring, arbejdsgiverne betaler 20 % af lønnen i socialforsikringsbidrag.
Til arbejdsløshedsforsikring betales yderligere 1 % + 2 %.
35.000 beskæftigede får tariflønnen.