Systemerne til social sikring i Europa er meget forskellige, hvad angår finansiering, ydelser og kvalitet.
I nogle lande er der yderligere sikringssystemer til de beskæftigede inden for landbruget, f.eks. overenskomst- eller virksomhedsmæssige ekstrapensioner.
Der er en lovbestemt pensionskasse, en sygekasse og tillægspensioner gennem en ulykkesforsikring.
Socialforsikringen er statsligt organiseret, sociallovstilsynet overvåger aftalerne vedrørende beskyttelse af arbejdstagerne.
I det bulgarske landbrug er 66 % af de beskæftigede over 55 år. Dette medfører problemer med hensyn til social sikring.
Der er 2 systemer: Den statslige alderdoms- og enke-/enkemandspension på 5,05 % (skal betales fra den 1. tjente frank) og så den 2. søjle BVG (privat alderdomspension), som først er pligtig fra ca. 24.000.- (årsløn), dvs., at en, der tjener 3.000.-, kun er BVG-forsikret ud af de 1.000.-, og fra 25 år er dette omtrent 2 % af den samlede løn. Med højere løn og højere alder kan det stige til 10 %.
Den schweiziske socialforsikring finansieres via forsikringsbidrag. Der findes en pensionskassefond for det schweiziske landbrug.
Kantonale kasser for AHV (statslig) og 2 kasser (tysk og fransk Schweiz) for BVG.
Der findes et alment socialforsikringssystem, som alle arbejdsgivere og arbejdstagere indbetaler til.
I Tjekkiet er socialforsikringen et statsligt anliggende.
I Tyskland er der et lovbestemt paritetisk system af sociale sikringsordninger. Ud over lovgivningens bestemmelser vedrørende pensionsforsikring er der inden for landbruget en tillægsvelfærdsinstitution (ZLA/ZLF), som er indgået på linje med de kollektive overenskomster og er bindende for enhver ansat i de gamle tyske delstater og delstaten Thüringen (erklæring om generel bindende virkning). Derudover findes der (dog ikke for alle regioner og områder) ligeledes på basis af kollektive overenskomster aftaler om virksomhedspensionsordninger og aftaler om arbejdstidsnedsættelse for ældre medarbejdere.
Den sociale forsikring financieres overvejende via skatten. Enhver, der har en indkomst, betaler til systemet, afhængigt af indkomstens størrelse (minimum 8 %, til maksimum 63 % af bruttolønnen). Ydelser ved f.eks. sygdom er gratis.
I den kollektive overenskomst er der aftalt en supplerende pensionsordning.
I Danmark administreres arbejdsløshedsforsikringen af fagforeningerne. En arbejdstager kan, uafhængigt af, om vedkommende er medlem af en fagforening, indbetale 45 € om måneden til fagforeningens arbejdsløshedskasse (3F A) og modtager i tilfælde af arbejdsløshed understøttelse derfra (ca. 90 % af den seneste bruttoindkomst). Den danske stat medfinancierer dette system med 45 € pr. måned pr. arbejdstager.
Efter at have betalt arbejdsløshedsbidrag i et år får arbejdstageren arbejdsløshedsdagpenge (afhængigt af, hvor meget vedkommende har tjent). Efter 5 års beskæftigelse med indbetaling af arbejdsløshedsbidrag får arbejdstageren 55 % af sin gennemsnitlige løn. Efter 10 år beskæftigelse med indbetaling af arbejdsløshedsbidrag får vedkommende 100 % af sin løn.
Disse ydelser gives i et år.
Der er et fælles socialforsikringssystem for arbejdstagerne. Pensions-, syge-, arbejdsløsheds- og ulykkesforsikringerne varetages af forskellige statslige institutioner.
I Finland er den sociale sikring et offentligt system (pension, sygeforsikring og arbejdsløshedsforsikring). Ved sygdom modtager arbejdstageren i 9 dage sin hidtidige løn fra arbejdsgiveren, og efter 9 dage træder det offentlige system til. En fuldtidsbeskæftiget arbejdstager bibeholder sin fulde løn i 45 dage. Det er et politisk spørgsmål, om arbejdstageren modtager fuld løn ud over de 45 dage.
Arbejdsulykker og ulykker på vej til arbejdet er dækket på privat basis gennem en pligtforsikring for arbejdsgiverne.
I Frankrig er der et særligt socialforsikringssystem for de ansatte og de erhvervsdrivende i landbruget.
Socialforsikringen er et statsligt system, som finansieres via bidrag. Sundhedssystemet (National Health Service) finansieres via bidrag og skatter.
Socialforsikringsanstalten (IKA) er den største forsikringsgiver i Grækenland og finansieres via bidrag fra arbejdstagere, arbejdsgivere og over skatterne.
Arbejdstagerne indbetaler til en republikfond for pensionsforsikring.
I Ungarn har man et statsligt socialforsikringssystem.
Der er et statsligt system for social sikring.
Pensionsforsikringen er et statsligt system. Sygeforsikringen er baseret på et privat system. I overenskomsten er det aftalt, at virksomhederne forsikrer de ansatte.
Der er et statsligt socialforsikringssystem. INPS, den nationale socialforsikringsinstans.
Arbejdsgiveren skal tilbageholde en månedsløn om året som kompensation for den ansatte. Denne ordning ændres p.t. Der oprettes fonde med paritetisk deltagelse. De ansatte kan så afgøre, om deres bidrag (en månedsløn) skal indbetales til fonden. Med yderligere en procent fra arbejdsgiverne og de påløbne renter udgør kapitalen en ekstra pension for den ansatte.
Der er en statslig pensions-, sygdoms-, ulykkes- og arbejdsløshedsforsikring. Pensionsalderen er 62,5 år for mænd og 60 år for kvinder. Mindstepensionen svarer til den lovfastsatte mindsteløn.
Arbejdsgiveren betaler 3 dages sygedagpenge, herefter udbetaler sygekassen 80 % af gennemsnitslønnen.
Arbejdsløshedsunderstøttelse udbetales i 6 måneder, normalt 50-70 % af gennemsnitslønnen.
Ved en arbejdsulykke betales der 100 % lønkompensation.
Der findes et økonomisk uafhængigt system inden for socialforsikringen, som administreres af arbejdsmarkedets parter.
Socialvæsenet er statsligt organiseret. Der er et forsikringssystem for alle brancher, hvortil 33,09 % af lønsummen indbetales.
Lovens mindstepension er 101 € og gennemsnitspensionen 110 €.
Ved sygdom får arbejdstageren ingen betaling for første sygedag, derefter betaler arbejdsgiveren 80 % af lønnen i to uger. Efter de to uger overtager sygeforsikringen. Hvis arbejdsgiveren ikke har betalt bidrag til sygekassen, får den ansatte ingen ydelser.
Arbejdsløshedsdagpenge udbetales i 9 måneder, deraf 3 måneder med 80 % af gennemsnitslønnen, 3 måneder med 50 % og de sidste 3 måneder iht. lovens mindsteløn. Har man været uden arbejde i 12 måneder, modtager man ingen ydelser.
Der betales bidrag til et statsligt pensions- og socialforsikringsystem.
Der er en lovbestemt pensionsforsikring, som sikrer en minimumpension på pt. 11.000 € om året for enlige og 16.500 € for ægtepar. Beregningsgrundlaget er lovens mindsteløn. Med overenskomstmæssige tillægsforsikringer kan man efter 40 års forsikringspligt via pensionsfonde sikres op til 75 % af den seneste lønindkomst i pension.
Sygeforsikringen er privatiseret. Arbejdsgiverne betaler 6,5 % af lønnen ind til sygesikringssystemet.
Arbejdsløshedsdagpenge udbetales i 38 måneder. I 1. - 3. måned udbetales der 75 % af lønnen, derefter og frem til 38. måned 70 %.
Ulykkesforsikringen financieres som pligtforsikring ud af arbejdsgiverens og arbejdstagerens socialforsikringsandel.
Sundhedsvæsen og pensioner betales gennem et offentligt system. Alle arbejdsgivere skal forsikre arbejdstagerne mod arbejdsulykker gennem et privat system, bidraget er 300,00 € årligt. I Norge udgør fravær på grund af sygedage 10 % af den totale arbejdstid.
Arbejdsgiverne forsikrer arbejdstagerne i den statslige socialforsikring ZUS. Individuelle bønder og deres familier er forsikret i KRUS. Arbejdsgiverne indbetaler højere bidrag til ZUS. Personer, som er født efter 1949, kan betale ekstra bidrag for at få en bedre fremtidig alderdomspension.
Lønafhængigt beskæftigede er pligtforsikrede i et generelt system. Systemet er uafhængigt og under statslig kontrol. Systemet finansieres gennem arbejdstagerbidrag og bidrag fra arbejdsgiverne samt gennem offentlige midler (skat). Arbejdsulykkesforsikringen finansieres gennem private forsikringsselskaber, og selve systemet er under statslig kontrol. Arbejdsgiveren skal forsikre arbejdstageren.
Det sociale forsikringssystem varetages i Rumænien af staten.
Der er et statsligt sundheds- og pensionssystem. Ved sygdom oppebærer lønmodtageren 85 % af lønnen i de første 14 dage. Ved sygdom kan lønmodtageren have 7 sygedage uden lægeerklæring. Der er ingen sygedagpenge for den første sygedag. Gennem en privat arbejdsulykkesforsikring ydes der kompensation for de udgifter, der måtte opstå på grund af en arbejdsulykke eller ulykke på vej til eller fra arbejde.
Der er et statsligt socialforsikringssystem.
Der er et statsligt socialforsikringssystem.
Retten til social sikring er forankret i den tyrkiske grundlov. Der findes forsikringsgivere for:
- timelønnede,
- funktionærer i offentlige virksomheder
- selvstændige
Familiemedlemmer inkluderes i forsikringen.
Der findes en pensionsforsikring, arbejdsløshedsforsikring, sygeforsikring samt barselsorlov og -penge.