Landbrugets fagforeninger har sammenlignet med mange andre brancher en lav organisationsgrad. En af årsagerne til dette er sikkert strukturen med små virksomheder, som man har inden for netop denne sektor. På den anden side råder fagforeningerne gennem organer til repræsentation af forskellige interesser, som f.eks. samarbejdsudvalg, faglige fællesklubber og tillidsfolk, over et netværk, som de kan bruge til at nå et stort antal af de beskæftigede. I enkelte lande endda op til 100 % af de beskæftigede inden for land- og skovbrug samt gartneri.
Sammenligninger mellem lande: Fagbevægelsens indflydelse
Omkring 4.000 af de beskæftigede er organiseret i fagforeningen, hvilket svarer til en organiseringsgrad på 30 %.
Inden for landbruget er der 40 samarbejdsudvalg; der kan oprettes samarbejdsudvalg i virksomheder med over 5 beskæftigede. Organisationsgraden aftager let.
I fagforeningen ACV er 3.500 medlemmer organiseret i sektoren Landbrug. Fagforeningen ACV har organiseret 10 samarbejdsudvalg.
6.000 beskæftigede er organiseret i fagforeningen, fagbevægelsen er repræsenteret i 15 % af virksomhederne, dvs. i 125 virksomheder, 7,5 % af de beskæftigede er med i fagbevægelsen.
Fagforeningen UNIA organiserer arbejdstagere inden for landbruget. Der, hvor der foregår fagforeningsaktiviteter (ikke kun UNIA), er der opnået forbedringer, f.eks. i kantonerne Genf, Waadt. I kantonerne Bern, Aargau og Zürich er fagforeningsaktiviteter i vækst. Fagbevægelsen er generelt bedre repræsenteret i det fransktalende Schweiz end i andre regioner. Kampagner er vanskelige og prioriteres ikke i UNIA. I 2007 er der en kampagne for tilvejebringelse af et fælles nationalt forpligtende aftalekompleks, med krav om ens mindstelønninger og arbejdstider i Schweiz, samt om at landbrugssektoren underlægges arbejdsloven!
(Der foreligger ingen oplysninger.)
OSPZV-ASO har ca. 80.000 medlemmer, de er dog ikke alle ansat i landbrugssektoren.
I landbrugssektoren er OSPZV-ASO repræsenteret med ca. 560 faglige organisationer i virksomhederne, heraf 1-2 virksomheder inden for skovbruget i Nordbøhmen.
Dækningsgraden ligger på over 60 %.
Traditionelt er der juridisk uafhængige faglige organisationer i de enkelte virksomheder. Siden 1.1.2001 har der været mulighed for at danne samarbejdsudvalg i de enkelte virksomheder. Når der dannes faglige organisationer eller har dannet sig sådanne, opløses samarbejdsudvalgene.
Antallet af organiserede medlemmer er let aftagende, så organisationsgraden i landbruget ligger på ca. 10 %. På gartneriområdet ligger organisationsgraden på grund af områdets struktur med små virksomheder væsentligt under 10 %, mens den inden for statsligt skovbrug er over 50 %. Over 80 faglige klubber (som oftest medlemmer af IG BAU) repræsenterer fagforeningerne, fortrinsvis i større virksomheder, således at der kan opnås direkte kontakt til ca. 20 % af de beskæftigede i landbruget.
Med en organisationsgrad på over 65 % ligger den danske fagbevægelse højt i forhold til det europæiske gennemsnit. I større virksomheder (fra 10 ansatte) kan der vælges samarbejdsudvalg. På grund af driftsstrukturen inden for gartneriområdet med større enheder er organisationsgraden større her end inden for landbruget.
4.800 medlemmer (i 2000) i fagforeningen. På landsplan er der fagforeningen og 21 faglige organisationer på virksomhedsniveau.
Virksomhedernes tillidsfolk arbejder for fagforeningen en dag om ugen og får herfor mindstelønnen plus rejseudgifter.
Faglig organisationsgrad 10-20 %.
Der findes juridisk uafhængige faglige organisationer på virksomhedsniveau.
Fagforeningerne har til sammen (CC.OO og UGT) en organisationsgrad på 14 %. Fagforeningerne er repræsenteret i 20 % af de 250.000 virksomheder. Tilgængeligheden for de beskæftigede varierer meget og kan ligge på op til 50 %.
Organisationsgraden for fuldtidsbeskæftigede ligger på 50 %, hvilket svarer til 2.500 beskæftigede. Alle virksomheder er omfattet af de kollektive overenskomster, som efter loven er alment gældende. Fagbevægelsen råder over et netværk af kontaktpersoner, også via tillidsmændene (Shop Stewards). Derigennem har fagbevægelsen en dækningsgrad på 100 %, i alt 8.200 beskæftigede, hvoraf en tredjedel sæsonarbejdere.
Fagforeningerne har 50.000 medlemmer inden for landbruget. FGA-FCDT er repræsenteret i 2.500 virksomheder. Organisationsgraden er 8 %.
Arbejdstagere, som er medlemmer af en af arbejdsgiveren anerkendt fagforening, har krav på passende ubetalt fritstilling til bestemte faglige aktiviteter. Arbejdstagere i fagforeningsfunktioner har krav på betalt fritstilling til bestemte faglige aktiviteter. Fagforeningen har organiseret 18.000 medlemmer.
Fagforeningerne er organiseret på tre niveauer:
Landsorganisationer kan indgå kollektivaftaler.
Arbejdsgiverne og fagforeningerne forhandler sig frem til kollektive overenskomster. I bestemte tilfælde kan beskæftigelsesministeriet hjælpe til ved forhandlingerne. I kollektivaftalerne fastlægges hvert år mindstelønningerne for de fleste erhverv.
I landbruget er 4.500 beskæftigede organiseret i fagforening.
I 7 regioner er der 180 aktive grundorganisationer, som ledes af regionskomiteen med hver 1 uafhængig regionsleder.
Fagforeningerne forhandler kollektivaftaler med virksomhederne.
Alle 500 arbejdstagere er organiseret, altså en organisationsgrad på 100 %. I Island findes der kun 15 til 20 store virksomheder med ansatte. 1.000 sæsonarbejdere er ligeledes organiserede (pga. suppleringskasser).
Fagforeningernes indflydelse udøves via tillidsmændene på virksomheden. Hvis en fagforening er repræsenteret i virksomheden, vælges der en RSA (repræsentant for fagforeningen). Hvis flere fagforeninger er repræsenteret, går disse sammen og danner en Unita (RSU).
Organisationsgraden for fagforeningerne ligger på 50 % (inden for skovbruget ligger den på 100 %), fagforeningernes dækningsgrad er på 100 %.
TUFLAW organiserer 4.500 arbejdstagere. Organisationsgraden er 10 %. I 153 virksomheder er der fagforeningsrepræsentanter. Dækningsgraden angives til 25 %. Fagforeningsfunktionærer har 2 dage i kvartalet til rådighed til fagforeningsarbejde.
Inden for servicesektoren (MTS) er TUFLAW repræsenteret i 41 virksomheder.
I Luxembourg er fagforeningernes indflydelse forholdsmæssig stor.
Den fagforeningsmæssige organisationsgrad ligger på 55 %.
I landbruget er 4.000 arbejdstagere fagligt organiseret (plus arbejdsløse uden kontingent). Det svarer til en organisationsgrad på 10 %. I 10 % af virksomhederne er fagforeningerne organiseret.
Repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere betragtes i retlig forstand ikke som juridiske personer; men er dog berettiget til at indgå aftaler.
Organisationsgraden er 10 %. Fagforeningerne er repræsenteret i 200 virksomheder. 40 % af de beskæftigede kan nås gennem fagforeningerne. Gennem et stykke tid har man forsøgt at reklamere kraftigere for fagforeningerne over for indvandrere. Et af tiltagene er målrettede åbningstider på fagforeningskontorer.
Fagbevægelsen organiserer 1.500 lønmodtagere, hvilket svarer til en organisationsgrad på ca. 10 % af de helårsbeskæftigede og 1 % af de sæsonbeskæftigede. Fagforeningerne er repræsenteret i 10 % af virksomhederne.
3.000 arbejdstagerne er omfattet af overenskomsterne. Dækningsgraden er 100 %. I den forbindelse har fagbevægelsen startet et projekt med særlige aktioner.
I landbruget er 32.000 arbejdstagere organiseret i ZZPR og ”Solidarność”. Ud af 1320 virksomheder er fagforeningen repræsenteret i de 436, hvilket giver en dækningsgrad på 33 %.
Organisationsgraden er 10 %. Der er i alt 10.000 farme med 75.000 arbejdstagere. Der er en god organisationsgrad i de store virksomheder i det sydlige Portugal. Der er der 3.000 farme med 5.000 arbejdstagere. Alle beskæftigede kan nås gennem den kollektive overenskomstaftale.
Fagforeningerne er repræsenteret i 179 virksomheder, organisationsgraden er 50 %.
6.000 beskæftigede inden for landbruget er organiseret i en fagforening. Det svarer til en organisationsgrad på 50 %. Dækningsgraden er 100 %. Der kan opnås kontakt til alle fagforeningsmedlemmer via et netværk af regionale tillidsfolk. Disse lokale fagforeningsrepræsentanter financieres gennem et ekstra bidrag (1 % af lønnen) og har informations- og rådgivningsfunktioner for fagforeningernes basis i regionen og virksomheden.
I hver region er der en sikkerhedsansvarlig, der vælges af fagforeningen. Den sikkerhedsansvarlige aflønnes af fagforeningen og pengene refunderes af staten. Den sikkerhedsansvarlige har adgangsret til virksomhederne.
Organisationsgraden inden for land- og skovbrug er 75 %.
Der er konkurrerende arbejdstagerudvalg og faglige fællesklubber. Fagforeningerne har bl.a. ret til at indgå overenskomstaftaler. De kan indgå virksomhedsaftaler eller rammeoverenskomster for flere virksomheder. Arbejdstagerudvalgene har på virksomhedsniveau rådgivningsfunktion, informations- og kontrolopgaver samt mulighed for medindflydelse.
I fagforeningen er der organiseret 2050 landbrugsbeskæftigede. Det svarer til en organisationsgrad på 4 %.
Der findes 124 faglige fællesklubber/multiplikatorer i de enkelte virksomheder.
Inden for landbruget er der to større fagforeninger, som organiserer arbejdstagere:
TARIM-IS (Orman-Topraksu- Tarim Ve Tarim Sanayii Iscileri Sendikasi) har ca. 35.000 organiserede beskæftigede på landsplan. Fagforeningen er medlem af paraplyorganisationen Türk-Is.
Tarim Orman Is har ca. 19.000 organiserede medlemmer og hører under paraplyorganisationen HAK-Is.
Begge fagforeninger er berettiget til at indgå lønaftaler. I land- og skovbruget er fagforeningerne undtaget fra 10 %-klausulen, dvs. denne mindste organisationsgrad som betingelse for ret til at indgå lønaftaler gælder ikke her.
Kun fagforeningen med det højeste medlemstal inden for en erhvervsgren er berettiget til at indgå lønaftaler.
35.000 arbejdstagere får den overenskomstmæssige løn.
Fagforeningerne er velorganiserede i statslige virksomheder, knap så godt i den private sektor, 10 % af de beskæftigede er med i fagbevægelsen.