I det schweiziske landbrug er 18.361 arbejdstagere beskæftiget på helårsbasis og 12.303 på deltid/sæsonbasis. Derudover skønnes antallet af ”sans-papiers” (uden arbejdstilladelse) fra lande uden for EU/EFTA at være på ca. 8.000 personer (fuld- og deltid).
Beskæftigelse - Sammenligninger mellem lande
I Schweiz er der ikke nogen fælles ramme for landbruget, da dette ikke er underlagt arbejdsloven. Hver kanton har sine egne ordninger, som varierer stærkt. Lønningerne kan også variere stærkt inden for kantonerne. Der findes en aftale om retningslinjer for lønnen for familieeksterne arbejdstagere i det schweiziske landbrug, som er indgået mellem det schweiziske landmandsforbund og den schweiziske arbejdssammenslutning af faglige organisationer for arbejdstagere i landbruget. Disse retningslinjer er imidlertid ikke bindende! Underbetaling kan finde sted og gør det også. Ifølge retningslinjerne får arbejdstagere, der udfører selvstændigt arbejde og har under 5 års erhvervserfaring, mellem 3.400 og 4.150 CHF (ca. 2.056 - 2.510 €). Mindstelønnen for arbejdstagere fra de nye EU-lande er 3.020 CHF. Vi har lagt 3.400 CHF ved en 55 timers uge til grund for den tabellariske sammenligning. Det svarer til en timeløn på 14,23 CHF (8,61 €).
Arbejdstagerne betaler ca. 15 % af deres løn i socialbidrag (statslig aldersdomspension/invalideforsikring/arbejdsløshed/ulykker/sygekasse/sygedagpenge osv.) samt 1-10 % afhængigt af alder til privat alderdomspension (pligt).
For logi skal de betale 345.- CHF/måned (209 €) og for forplejning 645.- CHF/måned (390 €).
Som socialforsikringsbidrag for de beskæftigede skal arbejdsgiverne betale ca. 16 % + 1-10 % afhængigt af alder til den private alderdomspension (pligt).
Indkomstskatten afhænger af indkomstens størrelse, civilstand (gift eller ikke gift) og antal børn (fra 0 % til 15 %). Skatteprocenterne varierer fra kanton til kanton.
Løn og arbejdsomkostninger - Sammenligninger mellem lande
Kantonernes aftaler vedr. normalt arbejde tillader f.eks. 66 timer om sommeren (vinter 55 timer) i Glarus, 55 timer i årsgennemsnit i Zürich, 49 timer i Genf, 48 timer for langtidsansatte i Wallis (for andre 55 timer!). I de fleste kantoner er der i årsgennemsnit en arbejdsuge på 55 timer! Overarbejde (over det nævnte maksimum) ”skal” godtgøres med et løntillæg på 25 %.
Arbejdstid - Sammenligninger mellem lande
Ferien er på 4 uger i nogle kantoner og 5 uger for personer over 50 år.
Helligdage og lovbestemte fridage: I de fleste kantoner kan man få udført arbejde på helligdage og lovbestemte fridage uden at skulle betale løntillæg. Nogle kantoner har 1 lovbestemt national fridag (1. august, nationaldag) og for det meste 8 eller 9 kantonalt fastsatte fridage (løntillæg på 100 % eller afspadsering).
Ferie og betalte fridage - Sammenligninger mellem lande
Der er 2 systemer: Den statslige alderdoms- og enke-/enkemandspension på 5,05 % (skal betales fra den 1. tjente frank) og så den 2. søjle BVG (privat alderdomspension), som først er pligtig fra ca. 24.000.- (årsløn), dvs., at en, der tjener 3.000.-, kun er BVG-forsikret ud af de 1.000.-, og fra 25 år er dette omtrent 2 % af den samlede løn. Med højere løn og højere alder kan det stige til 10 %.
Den schweiziske socialforsikring finansieres via forsikringsbidrag. Der findes en pensionskassefond for det schweiziske landbrug.
Kantonale kasser for AHV (statslig) og 2 kasser (tysk og fransk Schweiz) for BVG.
Ud af i alt 54 brancher ligger landbruget på 4.-pladsen i ulykkestal, på 5.-pladsen med hensyn til ulykkesbetinget fravær (i landbruget er man "sjældent" syg, og præmierne er tilsvarende lave) og på 7.-pladsen med hensyn til følgeomkostninger (f.eks. revalidering).
Se tabel vedr. tal for 2005.
Arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse - Sammenligninger mellem lande
Fagforeningen UNIA organiserer arbejdstagere inden for landbruget. Der, hvor der foregår fagforeningsaktiviteter (ikke kun UNIA), er der opnået forbedringer, f.eks. i kantonerne Genf, Waadt. I kantonerne Bern, Aargau og Zürich er fagforeningsaktiviteter i vækst. Fagbevægelsen er generelt bedre repræsenteret i det fransktalende Schweiz end i andre regioner. Kampagner er vanskelige og prioriteres ikke i UNIA. I 2007 er der en kampagne for tilvejebringelse af et fælles nationalt forpligtende aftalekompleks, med krav om ens mindstelønninger og arbejdstider i Schweiz, samt om at landbrugssektoren underlægges arbejdsloven!
Fagbevægelsens indflydelse - Sammenligninger mellem lande
Der er ingen lovbestemt mindsteløn. Nogle kantoner har en relativt tvingende mindsteløn forankret i den kantonale lovgivning, som også gælder for landbruget. (f.eks. kanton Waadt 3.104 CHF/1.877 €, Genf 3.160 CHF/1.887 €. For beskæftigede fra de nye EU-lande gælder en mindsteløn på 3.020 CHF/1.827 €)
I sammenligning med den europæiske union er lønniveauet i Schweiz meget højt, det samme er udgifterne til det daglige forbrug osv. En sammenligning med franske betingelser (Genf-området) udført af UNIA viste en relativering af de ”høje” lønninger. Mindre socialbidrag og de lange arbejdstider uden tillæg osv. giver en forskel på + 10 % - 20 % mellem Schweiz og Frankrig.
I forbindelse med overholdelsen af minimumstandarderne spiller stordistributørerne Migros og Coop en betydelig rolle med EurepGap/SwissGap- og BSCI- (Business Social Compliance Initiative) certificeringer af producenterne (landmændene). Dette ses af UNIA som lidt af et bluffnummer, som skal tjene til at underminere lovmæssige reguleringer og indynde sig hos forbrugerne. Schweiz har ikke underskrevet ILO-konvention 184 (arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse i landbruget) (og det har de europæiske lande heller ikke!) Det schweiziske landmandsforbund SBV og især det schweiziske forbund af grøntsagsproducenter stritter imod enhver form for lønaftale.
Minimumstandarder - Sammenligninger mellem lande
UNIA er medlem af det schweiziske fagforeningsforbund (SGB). Det er integreret i tilsynskommissioner (ulykkesforsikring, politiske instanser osv.) og i platformen for et socialt bæredygtigt landbrug (hovedsageligt Vestschweiz). Andre fagforeninger (kun regionalt) er aktive i tilsynskommissioner osv. på kantonalt niveau og ligeledes i platformen for et socialt bæredygtigt landbrug.
Fagbevægelsens deltagelsesgrad - Sammenligninger mellem lande