Tyksland (DE)

Beskæftigelse
Løn
Arbejdstid
Ferie
Socialforsikring
Arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse
Fagbevægelsens indflydelse
Minimumstandarder
Fagbevægelsens deltagelsesgrad

Beskæftigelse

I Tyskland sker arbejdskraftregistreringen ud fra sektorerne landbrug, gartneri, fiskeri og skovbrug. Der skelnes mellem fuldtids-, deltids- (som f.eks. arbejder halvdags) og sæsonbeskæftigede (indenlandsk arbejdskraft). Den udenlandske arbejdskraft (fra EU-området) registreres særskilt. I hele sektoren landbrug, gartneri og skovbrug er der 530.000 beskæftigede, der er pligtige til at være omfattet af social forsikring. Deraf er der 130.000 i landbruget, 230.000 inden for gartneri og 170.000 inden for skovbrug.

Antallet af beskæftigede, der er pligtige til at være omfattet af social forsikring, er svagt faldende, antallet af sæsonbeskæftigede (løst beskæftigede) er stigende. Gennem statslig intervention er det hensigten, at tysk arbejdskraft i større omfang skal erstatte den udenlandske arbejdskraft (årligt ca. 10 %). P.t. er ca. 270.000 udenlandske arbejdere beskæftiget inden for det tyske landbrug, deraf ca. 80 % fra Polen.

Tabel Beskæftigelse - Sammenligninger mellem lande

Løn og arbejdsomkostninger

I Tyskland forhandler arbejdsmarkedets parter suverænt kollektivaftaler. I landbruget, gartneriområdet og det private skovbrug er der samlede kollektivaftaler. De opnås gennem forhandlinger på regionalt plan. Inden for landbruget forhandler man sig før de regionale forhandlinger gennem en kollektivforhandling på medlemsdelstatsniveau frem til en forbundsanbefaling, som derefter implementeres i regionerne. Inden for landbruget er forbundsanbefalingen den vejledende kollektive overenskomst, og inden for gartneriområdet orienterer IG BAU sig efter forhandlingsresultatet i delstaten Nordrhein-Westfalen. Tabellen viser den kalkulerede gennemsnitsløn inden for landbruget.

De seneste års udvikling inden for landbruget har været præget af en økonomisk tilbagegang. Forhandlingsresultatet gav kun en årlig lønstigning på ca. 1,6 % (1.5.2002 til 31.12.2007). IG BAU er især bekymrede for de lavtlønsgrupperne, hvortil også sæsonarbejderne hører. Her er der regionale lønsforskelle f.eks. i landbruget: 4,46 €/h i Sachsen op til 6,39 €/h i Mecklenburg-Vorpommern.

Ud af lønnen skal der, afhængigt af civilstand og antal børn, betales ca. 10 % indkomstskat.

For sæsonbeskæftigede fra Polen har virksomhederne siden 2005 skullet betale socialforsikringsbidrag til den polske socialforsikring (ca. 40 % af lønnen).

IG BAU regner med, at 40-50 % af virksomhederne overholder overenskomsterne og at ca. 60.000 beskæftigede (i landbruget) aflønnes overenskomstmæssigt. I virksomhederne med overenskomstpligt (medlemmer af arbejdsgiverforeninger) overholdes de kollektive overenskomster i langt overvejende grad.

Tabel Løn og arbejdsomkostninger - Sammenligninger mellem lande

Arbejdstid

Inden for det tyske landbrug er den beregnede arbejdstid 2.088 timer om året med en 40-timers-uge. Fratrækkes helligdage, ferie osv., når man frem til et beregnet produktivt timetal på i alt 1.795 timer om året.

I henhold til de kollektive overenskomster er der en 40-timers-arbejdsuge, fleksibilitetsaftaler kan fastlægge fra 38 h til 45 h på den enkelte virksomhed. Normalt betales der overtidstillæg for overarbejdstimer. Ved fleksibilitetsaftaler kan der oprettes arbejdstidskonti (dette er aftalt for landbruget og i nogle kollektivaftaler inden for gartneriområdet).

Tabel Arbejdstid - Sammenligninger mellem lande

Ferie og betalte fridage

Fastlæggelsen af lovbestemte fridage sker, hvor der er tale om kirkelige helligdage, i delstaterne på regionalt plan. Derfor er der regionale forskelle på antallet af betalte fridage (fra 8 til 10 dage).

Tabel Ferie og betalte fridage - Sammenligninger mellem lande

Socialforsikring

I Tyskland er der et lovbestemt paritetisk system af sociale sikringsordninger. Ud over lovgivningens bestemmelser vedrørende pensionsforsikring er der inden for landbruget en tillægsvelfærdsinstitution (ZLA/ZLF), som er indgået på linje med de kollektive overenskomster og er bindende for enhver ansat i de gamle tyske delstater og delstaten Thüringen (erklæring om generel bindende virkning). Derudover findes der (dog ikke for alle regioner og områder) ligeledes på basis af kollektive overenskomster aftaler om virksomhedspensionsordninger og aftaler om arbejdstidsnedsættelse for ældre medarbejdere.

Arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse

I Tyskland varetages arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse af den statslige Arbeitzschutz (arbejdssikkerhed) og brancheorganisationerne. Brancheorganisationerne er repræsenteret paritetisk af tre parter, arbejdsgivere, småbønder og arbejdstagere, og er ansvarlige for arbejdssikkerheden i virksomhederne. Mens opfyldelsen af bestemmelserne for arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse sker stort set problemfrit i de store virksomheder, er der gang på gang problemer i de mindre virksomheder.

Tabel Arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse - Sammenligninger mellem lande

Fagbevægelsens indflydelse

Antallet af organiserede medlemmer er let aftagende, så organisationsgraden i landbruget ligger på ca. 10 %. På gartneriområdet ligger organisationsgraden på grund af områdets struktur med små virksomheder væsentligt under 10 %, mens den inden for statsligt skovbrug er over 50 %. Over 80 faglige klubber (som oftest medlemmer af IG BAU) repræsenterer fagforeningerne, fortrinsvis i større virksomheder, således at der kan opnås direkte kontakt til ca. 20 % af de beskæftigede i landbruget.

Tabel Fagbevægelsens indflydelse - Sammenligninger mellem lande

Minimumstandarder

I Tyskland er der efterhånden opstået et stort lavtlønsområde, som beskæftiger ca. 10 % af arbejdsstyrken.

Tabel Minimumstandarder - Sammenligninger mellem lande

Fagbevægelsens deltagelsesgrad

I Tyskland har der udviklet sig en omfattende deltagelseskultur, som accepteres af alle sider af samfundet. Imidlertid er der til stadighed, især fra liberale og konservative kredse, bestræbelser på at begrænse fagbevægelsens medbestemmelse i virksomhederne. Gennem de europæiske udviklingsprogrammer opnås der nye deltagelsesmuligheder, som også rækker ind på området for økonomisk medbestemmelse.

Tabel Fagbevægelsens deltagelsesgrad - Sammenligninger mellem lande

Tilbage til landevalg