støttet med midler fra Den Europæiske Union
Danmark (DK)
Beskæftigelse
Af de 35.000 beskæftigede arbejder 25.000 i landbruget og 10.000 inden for produktionsgartneri. De fleste beskæftigede i landbruget afskediges om vinteren, selv om der eksisterer en overenskomstmæssig årlig arbejdstid. De 12.000 sæsonbeskæftigede kommer fortrinsvis fra Polen, 2.000 kommer fra Ukraine.
Beskæftigelse - Sammenligninger mellem lande
Løn og arbejdsomkostninger
I Danmark forhandles der mellem arbejdsgiverforeningen og fagforeningerne en kollektiv overenskomst for branchen gældende for hele landet (en kollektiv overenskomst for landbruget, en kollektiv overenskomst for gartneriområdet). Timelønnen ligger over EU-gennemsnittet, men lønfradragene til staten er meget høje (afhængigt af indkomsten) . Bidragene til staten financierer de sociale sikringssystemer. Beskatningen af lønnen kan udgøre mellem 8 % (laveste sats) og 63 % (højeste sats).
En tredjedel af virksomhederne (de større) overholder overenskomstaftalerne. I alt er 20.000 beskæftigede omfattet af de kollektive overenskomster. En tredjedel af virksomhederne beskæftiger ingen lønmodtagere, en tredjedel er små landbrug, og en tredjedel har mere end 10 ansatte. I de sidstnævnte virksomheder er fagbevægelsen stærk. I Danmark er der kun en overenskomst for branchen landbrug.
Udenlandske sæsonarbejdere skal aflønnes efter de samme betingelser som danske kolleger.
Arbejdsgiveren indbetaler 6,75 % af bruttolønnen til Feriefonden samt 1 € til Uddannelsesfondene. Disse financierer videreuddannelsesforanstaltninger inklusive påkrævede lønkompensationer.
Løn og arbejdsomkostninger - Sammenligninger mellem lande
Arbejdstid
I henhold til lovgivningen må den maksimale arbejdstid på 48 timer om ugen og 11 timer om dagen ikke overskrides. Efter overenskomsten betales der 40 % i overtidstillæg for de første to overarbejdstimer og 80 % ved mere end to overarbejdstimer. I weekender betales der et et tillæg på 80 %.
I overenskomsten er der aftalt en fleksibel årsarbejdstid. Ifølge denne kan overarbejdstimerne indsættes på en årsarbejdstidskonto, så vinterarbejdsløshed kan undgås. Den sidstnævnte ordning er der dog kun 10 % af de beskæftigede, der benytter sig af.
Arbejdstid - Sammenligninger mellem lande
Ferie og betalte fridage
Der er aftalt 5 dages ferie for hver arbejdsdag, en uge indeholder. Det svarer ved en 6-dages-uge til 30 arbejdsdage om året. Til feriepengene (ferie med løn) lægges der ekstra 12,5 %. 5 dage kan vælges frit.
Ferie og betalte fridage - Sammenligninger mellem lande
Socialforsikring
Den sociale forsikring financieres overvejende via skatten. Enhver, der har en indkomst, betaler til systemet, afhængigt af indkomstens størrelse (minimum 8 %, til maksimum 63 % af bruttolønnen). Ydelser ved f.eks. sygdom er gratis.
I den kollektive overenskomst er der aftalt en supplerende pensionsordning.
I Danmark administreres arbejdsløshedsforsikringen af fagforeningerne. En arbejdstager kan, uafhængigt af, om vedkommende er medlem af en fagforening, indbetale 45 € om måneden til fagforeningens arbejdsløshedskasse (3F A) og modtager i tilfælde af arbejdsløshed understøttelse derfra (ca. 90 % af den seneste bruttoindkomst). Den danske stat medfinancierer dette system med 45 € pr. måned pr. arbejdstager.
Arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse
Der kræves certifikat til at køre truck, til arbejde med pesticider og til omgang med ammoniak.
I 2005 var der 22 dødsulykker i landbruget, 2 af disse ramte ansatte.
Arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse - Sammenligninger mellem lande
Fagbevægelsens indflydelse
Med en organisationsgrad på over 65 % ligger den danske fagbevægelse højt i forhold til det europæiske gennemsnit. I større virksomheder (fra 10 ansatte) kan der vælges samarbejdsudvalg. På grund af driftsstrukturen inden for gartneriområdet med større enheder er organisationsgraden større her end inden for landbruget.
Fagbevægelsens indflydelse - Sammenligninger mellem lande
Minimumstandarder
I Danmark er der ingen lovfastsat mindsteløn.
Minimumstandarder - Sammenligninger mellem lande
Fagbevægelsens deltagelsesgrad
Den danske fagbevægelse spiller en stor rolle på arbejdsmarkedet og har traditionelt stor politisk vægt. I sygeforsikringen har fagbevægelsen kun rådgivende funktion.
Fagbevægelsens deltagelsesgrad - Sammenligninger mellem lande
Tilbage til landevalg