støttet med midler fra Den Europæiske Union
Italien (IT)
Beskæftigelse
Der er 68.000 fuldtidsbeskæftigede inden for italiensk landbrug og skovbrug. Heraf arbejder 10-15.000 inden for skovbrug. Der er 600.000 beskæftigede på tidsbegrænsede kontrakter (mellem 150-180 dage om året). Dermed har de ret til at modtage sociale ydelser. Af de 600.000 arbejder 85-90.000 inden for skovbrug.
Yderligere 250.000 mennesker arbejder kun ca. 10-20 dage inden for skovbrug.
125.000 er af ikke-italiensk herkomst. Polakker, rumænere og albanere udgør med hhv. 14 og 11 % de største grupper.
Beskæftigelse - Sammenligninger mellem lande
Løn og arbejdsomkostninger
I italiensk landbrug blev der i 1995 indført en ny struktur i de kollektive overenskomster. Der er nu 8 nationale overenskomstaftaler for enkelte brancher (f.eks. gartneribranchen), 15 regionale overenskomster og 100 aftaler på regionalt niveau (provinser). Fagforeningerne (FLAI-CGIL, FAI-CISL, UILA-UIL) forhandler i fællesskab med arbejdsgiverorganisationerne. På nationalt niveau fastsættes den indholdsmæssige ramme og minimumstandarderne. (national kollektiv overenskomst for arbejde – CCNL). På regionalt niveau (provinser) kan der indgås bedre overenskomster. Der findes også virksomheder med egne overenskomster. Hvis flere fagforeninger er repræsenteret i en virksomhed, skal disse fagforeninger nå til enighed om krav og overenskomster.
I den nationale overenskomstaftale skelnes der mellem tre grupper af arbejdstagere (normale, kvalificerede og specialiserede arbejdstagere). Dette kan udspecificeres yderligere på regionalt niveau.
Den gennemsnitlige løn er: 7,34 € i timen.
Arbejdstagerbidrag
- - Pensionsforsikring: 8,54 %
Arbejdsgiverbidrag
- - Pensionsforsikring: 26,2 %
- - Sygeforsikring: 0,683 %
- - Ulykkesforsikring: 13,24 %
- - Arbejdsløshedsforsikring: 2,41 %
- - Integrationskasse: 1,50 %
- - Garantifonde: 0,20 %
- I alt: 43,23 %
På områder med problemer modtager arbejdsgiverne løntilskud. De får godtgjort 32 % af lønnen.
Indkomstskat: procentvist, efter indkomstens størrelse, ca. 27 %.
De kollektive overenskomster overholdes 100 %.
Løn og arbejdsomkostninger - Sammenligninger mellem lande
Arbejdstid
Arbejdsugen er på 39 timer ved 26 arbejdsdage om måneden.
På niveauet for de kollektive overenskomster på regionalt niveau er der mulighed for at fastlægge en ugentlig arbejdstid på 44 timer i maksimalt 90 dage. Eventuelle forøgelser af timeantallet skal udlignes i løbet af året.
Ved overtid betales der et tillæg på 25 % iht. den nationale overenskomstaftale (i gartnerisektoren er tillægget på 29 %). På søn- og helligdage og ved natarbejde betales der et tillæg på 40 % inden for landbrugs- og gartnerisektoren (blomsterdyrkning og væksthuskulturer). Tillægget ved natarbejde er 45 %. Den maksimale overtid pr. år må ikke overstige 200 timer. På helligdage udbetales der en dagsløn ud over den normale løn samt et tillæg for arbejde på helligdage.
Arbejdstid - Sammenligninger mellem lande
Ferie og betalte fridage
Ferie: 26 arbejdsdage, 13 helligdage.
Der udbetales en 13. og 14. månedsløn i juni og december.
Ferie og betalte fridage - Sammenligninger mellem lande
Socialforsikring
Der er et statsligt socialforsikringssystem. INPS, den nationale socialforsikringsinstans.
Arbejdsgiveren skal tilbageholde en månedsløn om året som kompensation for den ansatte. Denne ordning ændres p.t. Der oprettes fonde med paritetisk deltagelse. De ansatte kan så afgøre, om deres bidrag (en månedsløn) skal indbetales til fonden. Med yderligere en procent fra arbejdsgiverne og de påløbne renter udgør kapitalen en ekstra pension for den ansatte.
Arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse
Der er en statslig ulykkesforsikring for alle brancher (INAIL – national forsikringsanstalt for arbejdsulykker). Af statistikken fremgår det, at antallet af arbejdsulykker er faldende. I år 2005 var der 66.220 arbejdsulykker og 136 dødsulykker inden for landbrugssektoren. Indvandrere er indblandet i en uforholdsmæssig stor del af disse ulykker.
Fagforeningerne er repræsenteret i arbejdssikkerhedssystemet i virksomhederne gennem arbejdssikkerhedsudvalgene (RLS). Hver fagforening stiller med en repræsentant.
Arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse - Sammenligninger mellem lande
Fagbevægelsens indflydelse
Fagforeningernes indflydelse udøves via tillidsmændene på virksomheden. Hvis en fagforening er repræsenteret i virksomheden, vælges der en RSA (repræsentant for fagforeningen). Hvis flere fagforeninger er repræsenteret, går disse sammen og danner en Unita (RSU).
Organisationsgraden for fagforeningerne ligger på 50 % (inden for skovbruget ligger den på 100 %), fagforeningernes dækningsgrad er på 100 %.
Fagbevægelsens indflydelse - Sammenligninger mellem lande
Minimumstandarder
Der er ingen lovbestemt mindsteløn. Den nationale kollektive overenskomstaftale er de facto juridisk bindende. Ifølge § 36 i forfatningen er det bestemt, at lønnen skal være af en sådan størrelse, at den enkelte arbejder kan leve et værdigt liv. Den nationale kollektive overenskomstaftale lægges til grund for fortolkningen af denne regel.
Minimumstandarder - Sammenligninger mellem lande
Fagbevægelsens deltagelsesgrad
Fagforeningerne er repræsenteret gennem tillidsmænd i de enkelte virksomheder (som ved faglige organisationer på virksomhedsniveau). Hvad socialforsikringen angår, er fagforeningerne repræsenteret i udvalg (udvalg for orientering og opsyn). Fagforeningerne har formandsposten i bestyrelsen i INAIL (ulykkesforsikring). Fagforeningerne har indflydelse på den faglige uddannelse via bilaterale udvalg. Der er ved lov oprettet en videreuddannelsesfond (ForAgri) fra december 2006. Arbejdsgiverne indbetaler 0,3 % af lønnen til denne fond. I de sidste 6-7 år har der eksisteret en yderligere fond til faglig videreuddannelse inden for landbruget (AgriForm).
Fagbevægelsens deltagelsesgrad - Sammenligninger mellem lande
Tilbage til landevalg