I landbrugs- og gartnerisektoren er der beskæftiget 80.000 personer, der er højt kvalificerede. Til midlertidigt arbejde blev der indtil for nogle år siden benyttet marokkanere og tyrkere. Disse er i de seneste år blevet erstattet af polakker. Fra januar 2007 er der uindskrænket adgang for polsk arbejdskraft. I 2006 arbejdede der 45.000 polakker i Holland. Antallet af beskæftigede uden papirer anslås til 10.000.
Deltidsarbejde er meget udbredt i hollandsk landbrug. Cirka 200.000 hollandske kvinder og studenter med 15 til 20 timer om ugen og yderligere 200.000 arbejdstagere er ansat gennem vikarbureauer.
Beskæftigelse - Sammenligninger mellem lande
Der indgås landsdækkende overenskomster, fortrinsvis for områderne landbrug og dyrehold, drivhusgartneri, frilandsgartneri og lønarbejde i landbruget samt ca. 30 mindre overenskomster.
Sæsonarbejdere aflønnes det første år med 9,23 €, andet år med 9,60 €. Løst ansatte aflønnes med lovens mindsteløn, første år 1.300 € og andet år 1,017 % mere. Unge, elever og studerende over 22 år aflønnes med lovens mindsteløn, mindre, hvis de er under 22. 15-årige f.eks. med 60 % af mindstelønnen og 21-årige med 90 % af mindstelønnen (niveauinddelt efter alder).
80 % af virksomhederne overholder overenskomsterne og 50 % af arbejdstagerne er omfattet af overenskomster.
Løn og arbejdsomkostninger - Sammenligninger mellem lande
Der er aftalt en 38-timers-uge som årsgennemsnit. I ti uger om året kan der arbejdes 9 timer om dagen. Der er mulighed for et spænd på mellem 33,5 og 55 timer om ugen. På virksomhedsniveau kan der aftales en timeudligning på 15 uger à 6,5 timer.
Arbejdstid - Sammenligninger mellem lande
Der er 5 ugers resp. 25 dages ferie. Fra 57 år gives der en feriedag mere pr. år. Efter 10 års anciennitet har man en feriedag mere og fra 20 år 2 dage mere. Ved særlige anledninger (f.eks. barnefødsel, en nær slægtnings død) og indtrufne omstændigheder (barns sygdom) er der specielle regler.
Ferie og betalte fridage - Sammenligninger mellem lande
Der er en lovbestemt pensionsforsikring, som sikrer en minimumpension på pt. 11.000 € om året for enlige og 16.500 € for ægtepar. Beregningsgrundlaget er lovens mindsteløn. Med overenskomstmæssige tillægsforsikringer kan man efter 40 års forsikringspligt via pensionsfonde sikres op til 75 % af den seneste lønindkomst i pension.
Sygeforsikringen er privatiseret. Arbejdsgiverne betaler 6,5 % af lønnen ind til sygesikringssystemet.
Arbejdsløshedsdagpenge udbetales i 38 måneder. I 1. - 3. måned udbetales der 75 % af lønnen, derefter og frem til 38. måned 70 %.
Ulykkesforsikringen financieres som pligtforsikring ud af arbejdsgiverens og arbejdstagerens socialforsikringsandel.
I 2006 var der 5 dødsulykker i hollandsk landbrug (deraf 3 med børn involveret). I Holland skelnes der i statistikken ikke mellem arbejds- og fritidsulykker. Gennem en lovgivningsmæssig sænkning af standarderne for arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse er der opstået en forringelse af forebyggelsen.
I virksomhederne er der sikkerhedsrepræsentanter (forebyggelse). Disse gennemgår et særligt uddannelsesforløb.
Alle, som arbejder med giftige stoffer, skal have et certifikat.
Arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse - Sammenligninger mellem lande
Organisationsgraden er 10 %. Fagforeningerne er repræsenteret i 200 virksomheder. 40 % af de beskæftigede kan nås gennem fagforeningerne. Gennem et stykke tid har man forsøgt at reklamere kraftigere for fagforeningerne over for indvandrere. Et af tiltagene er målrettede åbningstider på fagforeningskontorer.
Fagbevægelsens indflydelse - Sammenligninger mellem lande
Lovens mindsteløn indeksreguleres hvert år den 1.1. og 1.7..
Minimumstandarder - Sammenligninger mellem lande
Fagbevægelsen er inddraget i samarbejdsprocessen på området social sikring; inden for arbejdsmiljø og sundhedsbeskyttelse kun på det forebyggende plan. „Stichting für Arbeit“ (Arbejdsstiftelsen) er en kammersystemlignende samarbejdsmodel.
Fagbevægelsens deltagelsesgrad - Sammenligninger mellem lande